Tilbage til oversigten

Mød Janne Nørfeldt

Stand nr.: 31

Kunstart:
Maleri, skulptur og assemblage
Beskrivelse:
Janne Nørfeldt er en rutineret udstiller, der gennem hele sit liv har haft de kreative elementer som en fast drivkraft i tilværelsen både arbejdsmæssigt og personligt.
Nu er arbejdslivet med undervisning i billedkunst lagt på hylden, og overgangen til pensionisttilværelsen har givet en masse tid til at hellige sig kunsten fuldt ud. I hendes hjem er der både værksted og galleri, som er åbent efter aftale. Udover undervisning i billedkunst i 31 år i folkeskolen, er børn og voksne gennem 20 blevet undervist på Herning Billedskole af Janne Nørfeldt.
Janne Nørfeldt arbejder med mange forskellige materialer med hovedvægten på malerier, assemblage og skulpturer. Hun er ikke fastlåst i en bestemt stilart eller af et enkelt materiale. Således er hendes billeder både figurative og abstrakte, og akrylmalerierne blandes med cement, tusch, kul, kridt, sand, blyant og papir.
Om sit billedunivers siger Janne Nørfeldt: Der en evig konflikt mellem behovet for forudsigelighed og forandring samt harmoni og kaos. I den kreative proces er det primære selve fordybelsen og processen i at skabe. Janne fortsætter: Hele maleprocessen har en meditativ indvirkning, hvor tid og sted forsvinder.
INSTAGRAM: @galleri_jannenoerfeldt

E-mail:
jannenorfeldt@gmail.com
Hjemmeside:

Janne Nørfeldt